Bangkok er en by, der lever i skumringen, hvor varmen hænger i luften som en tung dyne. Fugten omfavner alt omkring dig, og selv om natten føles det, som om byen aldrig køler af. De svage lys fra gadelygterne kæmper med mørket, der fylder de små gyder og brede boulevarder, hvor skygger bliver til kulisser for byens uendelige liv. Mørket virker næsten håndgribeligt, som en blød tåge, der indhyller gaderne, mens det dunkle skær fra neonskilte langt væk blinker sporadisk og minder om byens evige puls.

Luften er tæt af dufte. Overalt hvor du går, er der gadekøkkener, der får din næse til at sitre.

Duften af grillet kød, stegte nudler, og stærke krydderier fylder natteluften og blander sig med den metalliske lugt af gaderne og TukTuk'ernes røg og støj. Du hører lyden af wokgryder, den sagte mumlen af folk, der samles omkring de små plastikborde for at spise under åben himmel.

Det er en rytme, en konstant, der giver natten liv.

Trods det manglende lys, føles byen levende, som om mørket er en del af dens sjæl. 

-